Opslagstavlen
Vi har brug for en hjælpende hånd til at få frisket kontoret op.
Kære alle
Der skal males, ryddes op og gøres rent samt køres væk, så vi kan få skabt nogle pæne og indbydende rammer for os alle. Derfor håber vi, at der er nogle, der har tid og lyst til at give en hånd med.
Tid og sted:
20 juni 2026
10.00 – 14.00
Kontoret ved Morgenfruestien 1
Jo flere vi er, jo hurtigere går det og hyggeligere bliver det 😊 Bestyrelsen sørger for forfriskning til alle samt har lagt en plan for dagen.
Tilmelding skal ske til suppleant1@hestholm.dk.
På forhånd tak for hjælpen – vi glæder os til at se jer!
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Indbydelse til nye medlemmer af Kolonihaveforeningen Hestholm
Kære nye medlem
Det er med stor glæde, at vi byder dig velkommen til Kolonihaveforeningen Hestholm!
Vi vil gerne invitere dig til et introduktionsmøde, hvor du kan lære foreningen bedre at kende, møde nogle fra bestyrelsen og hilse på andre nye medlemmer. Her vil vi fortælle om foreningens værdier, praktiske forhold samt de fælles aktiviteter, der gør Hestholm til et hyggeligt og levende fællesskab.
Tid og sted:
12. maj 2026
16.30-17.30
I Lillelund
På mødet vil der være mulighed for at stille spørgsmål og få en god start på dit liv i Hestholm. Vi byder på en kop kaffe/te og lidt let forplejning.
Tilmelding skal ske til formand@hestholm.dk senest den 7. maj 2026.
Vi håber, du har lyst til at deltage og blive en del af vores fællesskab.
Vi glæder os til at møde dig!
Venlig hilsen
Bestyrelsen