Opslagstavlen
Månedens Nyhedsbrev
Udskiftning af vandmålere – vigtig information
Vi skal have udskiftet alle vandmålere i foreningen. Jesper Hansen VVS går i gang mandag den 12. oktober, og arbejdet fortsætter frem til 23. oktober.
Kort fortalt – det skal du huske
Find din have i planen nedenfor og notér datoen.
Der lukkes for vandet i det berørte område kl. 7.00–15.00 på dagen. Hvis arbejdet bliver færdigt tidligere, åbnes vandet før.
Du skal ikke selv lukke for vandet. VVS-firmaet sørger for lukningen.
Du behøver ikke være hjemme, men der skal være adgang til målerbrønden og måleren.
Måleren i brønden skal være fri og må ikke være dækket af vand.
Kan du ikke være hjemme, skal du sørge for, at VVS’eren har adgang til brønden.
Efter udskiftningen skal installationen skylles igennem. Det kan du selv gøre, næste gang du er i haven – du behøver ikke være hjemme, når vandet åbnes.
Har du vand, der dækker måleren, i målerbrønden, skal du svare på denne mail hurtigst muligt, så vi kan forsøge at få det afhjulpet inden udskiftningen.
Alt omkring måleren udskiftes, det inkluderer også håndtag og ventiler.
Plan for udskiftning
Mandag 12. oktober Havenr. 6–17, 45–47, 56–66, 156–161
Tirsdag 13. oktober Havenr. 18–37, 162–165, 174, 288–291
Onsdag 14. oktober Havenr. 52–55, 67–71, 74–88, 154–155, 169–170, 172–173, 177, 180, 182, 272–273
Torsdag 15. oktober Havenr. 1–5, 38–44, 166–168, 175, 183, 188–194, 280–287
Fredag 16. oktober Havenr. 48–51, 89–93, 171, 176, 195–208, 212–217, 292-295
Mandag 19. oktober Havenr. 184–187, 209–211, 218–231, 271, 274–275, 296
Tirsdag 20. oktober Havenr. 128–140, 146–153, 178–179, 181, 250–262, 276–279
Onsdag 21. oktober Havenr. 72–73, 232–249, 263–270
Torsdag–fredag 22.–23. oktober Havenr. 94–127, 141–145
Sådan gør du din have klar
Fri adgang til målerbrønden
Der skal være fri adgang til målerbrønden, så montøren kan komme ordentligt til måleren. Der skal være plads til, at montøren kan komme ned i brønden med begge arme og arbejde. Hvis brønden eksempelvis ligger delvist under en terrasse, er det okay, så længe dækslet kan tages af, og der er tilstrækkelig adgang.
Målerbrønden skal være tømt for vand
Der må ikke stå vand op over vandmåleren, når VVS’eren kommer. Har du en måler, der står under vand, så svar på denne mail og giv os besked hurtigst muligt. Vi vil gerne forsøge at hjælpe med at få det afhjulpet inden udskiftningen. Tømning af vandfyldte brønde er ikke en del af VVS-firmaets tilbud, og derfor er det vigtigt, at vi får kendskab til eventuelle problemer på forhånd.
Skal du være hjemme?
Nej, du behøver ikke være hjemme. Det afgørende er, at VVS’eren kan komme til målerbrønden og måleren. Hvis du ikke er hjemme, skal der derfor være en nøgle eller være åbent til haven, så montøren kan få adgang. Kontakt os hvis du har behov for at aflevere en nøgle eller koordiner evt. med en nabo. Hvis montøren møder op og ikke kan komme til måler eller brønd, kan det medføre ekstra omkostninger, da arbejdet så ikke kan udføres som planlagt.
Når vandet er åbnet igen
Efter udskiftningen skal installationen skylles igennem for eventuelt snavs og luft. Det er meget enkelt: Fjern filteret/perlatoren fra vandhanen. Åbn stille og roligt for vandet. Lad vandet løbe, indtil det er klart og løber jævnt. Sæt filteret/perlatoren på igen. Du behøver ikke være hjemme, når vandet åbnes, og du behøver heller ikke have en udendørshane. Har du ikke mulighed for at skylle igennem på dagen, gør du det bare, næste gang du er i haven.
Vigtigt om vinterlukning
Denne besked handler kun om udskiftning af vandmålere. Information om den almindelige vinterlukning af vandet og en opdateret vejledning til dette kommer i en separat besked senere.
Ved spørgsmål til selve udskiftningen kan Jesper Hansen VVS kontaktes på 56 82 80 02.
Nyt omkring vandprojekt
Vi har desværre oplevet en forsinkelse i forbindelse med vandprojektet, da leverandøren har leveret de forkerte vandmålere. Dette har medført, at opstarten af installationen er blevet forsinket.
Arbejdet forventes derfor at påbegyndt mandag i uge 42. Ved opstart vil der være flere medarbejdere fra VVS-firmaet på opgaven, så arbejdet kan gennemføres så hurtigt og effektivt som muligt i løbet af uge 42 og uge 43.
På trods af forsinkelsen forventes arbejdet fortsat at kunne afsluttes som hidtil planlagt.
Det er en forudsætning for en effektiv gennemførelse af arbejdet, at der er ryddet omkring brøndene og øvrige relevante arbejdsområder. Hvis dette ikke er tilfældet, kan der blive behov for et efterfølgende besøg.
Alle vil modtage den nødvendige information inden opstart, herunder nærmere information om, hvad der skal være klargjort, inden arbejdet påbegyndes.
Vi beklager forsinkelsen og takker for jeres forståelse og samarbejde.
Vigtig besked vedrørende grønt haveaffald!
Med venlig hilsen Skraldeholdet
og en dag med plads til alle
Genoplev dagen med formandens skriv og det fantastiske eventyr der blev læst højt til festen.
Fotos og video
Vi vil rigtig gerne se alle jeres billeder og videoer – både de pæne, de sjove og dem, der måske aldrig burde se dagens lys.
Skralderum, haveaffald og frivillighed
🔎 Vi søger havelejere med særlige kompetencer
I bestyrelsen vil vi gerne lave en oversigt over de kompetencer, der findes blandt foreningens havelejere.
Måske er du elektriker, tømrer, VVS’er, maler, anlægsgartner, IT-kyndig eller har andre praktiske eller administrative færdigheder, som du en gang imellem har lyst til at bidrage med til gavn for foreningen.
Tanken er, at man – hvis man har lyst – kan hjælpe med konkrete opgaver i stedet for det traditionelle fællesarbejde, når der er behov. Afhængigt af opgavens omfang vil man kunne blive fritaget for et tilsvarende antal fællesarbejder.
Har du en kompetence, du gerne vil stille til rådighed, så send en mail til sekretaer@hestholm.dk eller en privat besked med en kort beskrivelse af, hvad du kan hjælpe med.
Vi samler en liste og kontakter jer, når der opstår relevante opgaver – der er ingen forpligtelse til at sige ja hver gang. 😊
På forhånd mange tak for hjælpen!
– Bestyrelsen
Hestholm på Facebook
Vidste du at vi har en gruppe på Facebook hvor folk er virkelig gode til at hjælpe hinanden med spørgsmål om stort og småt. Du kan også være heldig at nogen skal af med noget du lige står og mangler.
Når vi hjælper hinanden med svar på generelle spørgsmål så letter det bestyrelsens arbejde og vi kan knokle på alle de andre spændende ting der også sker i foreningen.
Har du ønsker eller input til hvad der kan gøre hjemmesiden bedre?
Vi er langsomt ved at opdatere hjemmesiden og vil meget gerne have input til hvad du synes det mangler. Hvad leder du ofte forgæves efter? Skal noget fremhæves eller synes du, at det er svært at navigere i menuen?
Send gerne jeres idéer til suppleant1@hestholm.dk
Nyhedsbrev
Du kan med fordel tilmelde dig haveforeningens nyhedsbrev.
Vi vil jævnligt holde dig opdateret med nyheder vedrørende foreningen.
Sådan!
Du er nu tilmeldt Hestholms nyhedsbrev.
God fornøjelse.