Den 22. august 2026 blev en helt særlig dag i Hestholm. Vi fejrede vores 60 års jubilæum, og det blev en dag fyldt med glæde, grin, fællesskab og masser af gode minder.
Fra morgenstunden summede Hestholm af liv. Vi begyndte dagen med rundstykker og hyggeligt samvær, mens formanden fortalte et eventyr om livet i Hestholm gennem de sidste 60 år. Et eventyr fyldt med mennesker, oplevelser, haveliv og fællesskab – alt det, der gør Hestholm til noget helt særligt. (Læs selv eventyret nederst her på siden.)
Der var plads til alle. Store som små, nye som gamle, børn som voksne – alle var en del af festen.
Vores fantastiske frivillige blev naturligvis også fejret. De fik en flot jubilæumsbadge, som de kunne bære med stolthed hele dagen. For uden alle de mennesker, der frivilligt giver en hånd med, var Hestholm ikke det samme. Tusind tak for jer!
Vi havde også en helt særlig anledning til at finde festflagene frem. To af vores haveejere kunne nemlig fejre hele 55 år i Hestholm! Det er noget ganske særligt, og selvfølgelig skulle de hyldes.
Børnene havde deres helt eget tegnehjørne, og dygtige ansigtsmaler tryllede med farver. Snart var både børn – og en del voksne – forvandlet til alt fra farverige figurer til lige hvad man ønskede.
Og så var der 6-kamp! Her blev der virkelig gået til den! Der blev løbet med æg, hoppet i sække, skudt på mål, kastet frisbee, dystet i cornhole og kæmpet i stigegolf. Nogle hold var måske lidt bedre repræsenteret end andre, men én ting var sikkert: alle kæmpede for sagen og for en plads på podiet!
Til frokost blev der serveret helstegt pattegris og meget mere, og mens vi nød maden og hinandens selskab, blev spændingen udløst, da 1., 2. og 3. pladsen i 6-kampen blev kåret.
Der blev sunget fællessang, grinet og hygget, mens ballondyr og hatte blev produceret i enorme mængder. Der var liv og glade dage overalt.
Vi var også så heldige at få fint besøg af borgmesteren i Ballerup, kredsformanden og repræsentanter fra andre kolonihaveforeninger i kredsen. De fik en rundvisning i Hestholm, og vi er meget taknemmelige for, at de ville være med til at fejre vores store dag.
Tusind tak for de flotte gaver og for jeres deltagelse. Det betyder meget for os.
Vi fik et smukt rønnebærtræ, som vi har plantet ved Lillelund – et sted, hvor det kan stå og vokse sig stort og flot de næste 60 år.
Derudover fik vi et gavekort samt et fint maleri til udsmykning i Hestholm.
Billeder kommer senere.
Dagen sluttede med en særlig hyldest til alle vores frivillige. De fik en stor og velfortjent tak for deres indsats, og borgmesteren var med til at trykke dem i hånden. Et meget fint øjeblik, hvor vi fik sagt det, som måske ikke kan siges ofte nok: Tak for jer!
Og hvad er en jubilæumsfest uden bobler og kage? Vi sluttede dagen af med bobler, som var en flot gave fra Al Sydbank, og selvfølgelig en dejlig jubilæumskage.
Men festen var ikke helt slut endnu!
Hestholm Koret gav os et nummer, og begejstringen var så stor, at publikum simpelthen måtte have et ekstranummer. Og selvfølgelig fik vi det!
Når vi ser tilbage på dagen, kan vi kun sige: TAK!
Tak til alle jer, der kom.
Tak til alle jer, der hjalp.
Tak til alle jer, der sang, grinede, dystede, spiste, dansede og hyggede.
Og tak til alle jer, der gennem 60 år har været med til at gøre Hestholm til det sted, vi holder så meget af.
Vi havde håbet på en dejlig dag – men I gjorde den endnu bedre, end vi havde drømt om. Hestholm fylder 60 år – og vi glæder os til mange flere år med fællesskab, haveliv, grin og plads til alle.
TAK FOR EN FANTASTISK JUBILÆUMSFEST! ❤️
Der var engang en haveforening.
Ikke en hvilken som helst haveforening, men et ganske særligt kongerige med navnet Hestholm.
For præcis 60 år siden ankom en klog troldmand. Han bar hverken kappe eller tryllestav. Til gengæld havde han en skarp tegneblyant og et hoved fuld af idéer. Han hed Arne Levin.
Han fik en vigtig opgave:
“Skab en haveforening, som ingen har set magen til.”
Arne målte, tegnede, viskede ud og tegnede igen. Nogle siger, at blyanten fortsatte arbejdet om natten helt af sig selv og hviskede:
“Her skal mennesker trives.”
De første 40 haver stod klar fra begyndelsen. Efterhånden som jorden blev gjort klar, blev flere og flere haver lejet ud, indtil alle 171 haver var taget i brug. På et tidspunkt lykkedes det endda at “putte” 10 ekstra haver ind, så afdeling 1 pludselig talte hele 181 haver.
Mens resten af Danmark sad foran fjernsynet og grinede af “Slå først, Frede!”, voksede et helt lille eventyr frem herude.
I 70’erne væltede aktivisterne ind i de forladte barakker og således blev Christiania grundlagt.
Men i Hestholm havde man travlt med noget mindst lige så stort.
Hestholm voksede med hele 113 nye haver.
Pludselig talte kongeriget 294 haver.
Og det gør det stadig den dag i dag.
Kongeriget blev delt op i seks magiske landskaber:
Mellem dem snoede alléerne sig som eventyrstier, hvor naboer blev til venner. Langs stierne stod de store elmaster og svajede i vinden – og man kunne næsten få den tanke, at de stod og sladrede med hinanden om, hvem der gik forbi på stien.
Snart opstod blandet andet to legendariske ridderordener.
Den ene var Ædeklubben, hvor ingen nogensinde gik sultne hjem. Her blev der serveret rigtig god gammeldags dansk mad – og portionerne var så store, at selv de mest sultne riddere måtte give op.
En anden var Far-og-Søn-holdet, hvor store og små drog i sportslig kamp mod andre haveforeninger for at finde ud af, hvem der egentlig var de dygtigste.
Men livet var ikke helt, som vi kender det i dag.
Der fandtes nemlig ingen toiletter i haverne med træk og slip.
Der siges, at når mørket faldt på, kunne formanden fra Højvænge se små skygger liste rundt i haverne med en skovl under armen for at grave et hul til diverse efter laden skaber.
Det var måske ikke glamourøst… men det virkede.
Ved kontoret stod en ganske særlig genstand.
En telefon.
Den kostede…..ingenting!
Folk valfartede til den, som var den et orakel. Dengang var gratis telefonsamtaler næsten lige så sjældne som ukrudtsfrie blomsterbede.
Samtidig spillede Harmonikavennerne op.
Musikken bredte sig gennem alléerne, og selv blomsterne syntes at vippe lidt ekstra i takt.
Ude i verden blev John Lennon skudt, og millioner sørgede.
I Hestholm holdt man fast i musikken, fællesskabet og pinse komsammen hvor mand selv havde borde og stole med og så blev der ellers hygget.
Nu tog eventyret for alvor fart.
Der blev optaget film i Hestholm.
Pludselig kunne enhver kolonist føle sig som filmstjerne.
Loppemarkedet bød på den legendariske disciplin Hønseskidning, hvor hønsene – helt uden kendskab til reglerne – afgjorde de heldige vinderes skæbne.
På et tidspunkt stod dele af haveforeningen under vand.
Nogle siger, at guldfiskene begyndte at kigge efter kolonihaver.
Andre siger, at det bare var usædvanligt vådt.
Ude i Europa blev Tyskland genforenet efter en del år med opdeling.
I Hestholm var naboerne allerede for længst blevet forenet hen over hækkene.
Hvert år uddelte man en præmie til den smukkeste have. Alle gjorde sig umage med farverige blomster, flotte hække og nymalede hegn.
Samtidig samledes NU Ædedolkene, som tryllede gammeldags retter frem med kærlighed, smør og rigelige mængder sovs.
Da år 2000 ringede ind, var Kalkmar Arnes Pub på sit højeste.
Her kunne man købe gas, få en øl og tage en god historie med hjem – ofte uden ekstra beregning.
Square Dance bredte sig gennem foreningen.
Der blev drejet så meget rundt, at selv fuglene måtte flyve zigzag hjem.
Venskabet med kolonihaveforeningen Nordre Vang på Amager blomstrede fortsat, og helt fra Schweiz fandtes der venskaber på kryds og tværs mellem kolonihaverne her og der.
Blomstermarkedet blomstrede i Hestholm. Biler valfartede til for at sælge blomster, mens vi i Danmark stemte nej til euroen og ville beholde den gode gamle danske krone.
På samme tid skulle der bygges et nyt fælleshus.
Men hvad skulle det hedde?
Ridderrådet – også kendt som bestyrelsen – samledes.
Forslagene væltede ind.
Så rejste John sig.
“Lillelund.”
Der blev helt stille.
Navnet var en hyldest til Ib Lillelund, en af de store drivkræfter bag projektet.
Alle nikkede.
Og sådan fik huset sit navn.
Så skete noget, mange næsten havde troet umuligt.
Der blev lagt vand ind.
Der blev kloakeret.
Nu kunne man tænde for vandhanen i stedet for at slæbe vand rundt.
Alt i mens Lars Løkke Rasmussen blev statsminister, havde man i Hestholm langt vigtigere ting at tage sig til.
Man stod nemlig og beundrede de nye vandhaner.
Men en dag begyndte noget at forandre sig. Folk havde fået travlt med deres egne gøremål, og de glemte at hjælpe hinanden.
Så kom en usynlig drage flyvende gennem verden.
Den hed COVID-19.
Den tvang mennesker til at holde afstand.
Men den kunne ikke besejre Hestholms stærkeste magi.
Fællesskabet.
Man vinkede over hækkene.
Handlede ind for hinanden vel og mærket med mundbind bevares.
Snakkede på afstand.
Og passede på hinanden.
Dragen forsvandt.
Fællesskabet blev.
Det bringer os til i dag.
60 år efter den kloge troldmand satte blyanten på papiret.
Vi står på skuldrene af alle dem, der plantede de første træer, gravede de første huller, byggede, malede, lavede mad, arrangerede fester, slog græs, spillede harmonika, solgte øl, dansede Square Dance, dyrkede sport, passede naboen og sagde:
“Det skal nok gå.”
Derfor er Hestholm ikke bare 294 haver.
Det er tusindvis af historier.
Tusindvis af grin.
Tusindvis af kopper kaffe over hækken.
Og et fællesskab, som har overlevet både regn, mudder, oversvømmelser, gratis telefoner, hønseskidning og usynlige drager.
Andre bruger tiden på at kaste mudder efter hinanden inde på Christiansborg.
Herude ved vi heldigvis, at mudder gør sig langt bedre omkring kartoflerne.
Tillykke med de første 60 år.
Og må eventyret om Hestholm fortsætte mange generationer endnu.
