Haveforeningen Hestholm

BYGGEREGLER

Asbestholdigt materiale

Autorisationsordningen betyder, at privatpersoner fra 1. januar 2025 ikke selv må nedrive asbest, medmindre der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, fx nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader.

Privatpersoner vil lovligt kunne nedrive fx et asbesttag frem til 1. januar 2025. Det er dog Arbejdstilsynets klare anbefaling, at private indtil da får hjælp fra professionelle firmaer til at fjerne asbest, da det kræver specialiseret viden at gøre det på en forsvarlig og sikker måde.

Nogle kommuner tar yderligere ikke imod asbest affald fra private fra d. 1.7.2024.

Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside

Regler for byggestørrelser

Huse bygget fra 1966-1975: 70 m2 bolig + 10 m2 skur.

Huse hygget fra 1975-1989: 60 m2 bolig + 20 m2 skur.

Huse bygget fra 1989-2020: 50 m2 + 30 m2 skur.

I bygningsreglementet (BR 10) er der krav om at el, vand og afløbs-installationer udføres efter reglerne og at arbejdet kun må udføres af autoriserede håndværkere.

Bestyrelsen skal godkende alle former for byggeri og ombygning, dette gælder også drivhuse, legehuse mv.

Der skal afleveres målsatte tegninger, som viser det påtænkte byggeri samt målsat tegning over grunden, som viser alle bygninger.
Én måde at få en tegning over grunden er at hente kloak-tegningen på hjemmesiden og forstør ca. 600%. Klik her… . Herefter kan man måle
en af havens sider og derpå finde ud af målestoksforholdet på tegningen.
Alt byggeri skal normalt være 2,5 meter fra skel, dog kun 1 m fra stier og grønne områder, men der skal altid være mindst 5 meter til naboens bygninger.
Hvis man ønsker noget bygget nærmere naboen en 2,5 meter, skal denne give skriftlig tilladelse, da der pga. risiko for brandspredning skal være mindst 5 meter mellem bygninger på 2 grunde.
En overdækket åben terrasse, er en terrasse der er helt åben på mindst den ene side. Alt andet vil blive betragtet som en lukket terrasse.
Yderbeklædninger af nyopførte huse skal være udført i nyt træ. Bygninger må max. være i en højde af 2,7 meter over terræn, der hvor væg og tag mødes (dog undtagen gavltrekanter). Højde på tagryggen er max 4m.

ukendt.gif

Baderum

skrevet af næstformand Anders 17/3-2013.

Nu hvor der bliver kloakeret, er der jo nok nogle, der skal til at lave baderum. I bygningsreglementet (BR 10) står der ikke ret meget der vedrører kolonihavehuse. Der er krav om at el, vand og afløbs installationer
udføres efter reglerne, og at arbejdet kun må udføres at autoriserede håndværkere. I den forbindelse med baderum er her nogle råd og anvisninger: Det vigtigste er næsten at rummet er udført vandtæt og jeg kan stærkt anbefale at det udføres efter reglerne for et alm. hus, og at der udføres vådrumsmembran efter anvisningerne, især med armeringsbånd i hjørner og samlinger. Der bør være enten støbt betongulv, der er lagt på jorden med isolering, der findes også Lewis svalhaleplader der kan støbes ovenpå. Det er en god ide ved betongulve at lægge en 6-10 mm tyk Jacoboard (se senere) vådrumsplade med fliseklæb. Så bliver gulvet hurtig varmet op, når man bader. Gulvet kan også laves med en 22 mm gulvkrydsfinerplade og oven på denne en 20mm tyk Jacoboard vådrumsplade. Vægge kan laves af 2 lag vådrumsgips med max ”bjælkeafstand” på 45 cm eller en speciel vådrumsplade kaldet Aquaboard. Derpå vådrumsmembran og fliser. Vand kan enten laves med synlig rør (kobber eller rustfri) eller pexrør i et yderør. Alle samlinger skal være synlige. De må ikke være inde i væggen. Husk ved skjulte rør skal det være muligt at tømme vandet af. Det er næsten umuligt at tømme et termostatbatteri helt for vand, så det sikreste er at afmontere det og tage det med hjem om vinteren. Brug ikke træ eller spånplader i baderum. Jacoboard (fabriksnavn) vådrumsplade er en halvhård opskummet plade med cement på begge sider, udviklet til vådrum. Den findes også i andre fabrikater, bl.a. ”Wedi”.

Vådrumsplader:
http://dk.wedi.de/byggestoffer/byggepladern/byggepladern/byggepladern.php
http://www.jackon.dk/eway/default.aspxpid=272&trg=Content_5932MainPage_5837=5932:0:10,1900&Content_5932=5905:17033

Svalehaleplader:
http://www.eftex.dk/?gclid=CKe8pfmkhLYCFQe-zAodj3oAHAA